• At skabe og forbedre de nuværende nationale strukturer inden for sportcoach uddannelse for at øge gennemsigtigheden
• At skabe en uddannelsesstruktur baseret på uddannelsens resultater og de kompetencer, der kan vurderes i gældende erhvervssituationer.
• At udforske den struktur, der er nødvendig for at realisere et nationalt certificeringssystem baseret på kvalitetssikring på alle niveauer.

Resultaterne af “The Aligning a European Higher Education Structure In Sport science” (AEHESIS)-projektet ledet af European Coaching Council (ECC) skabte bestemte referencepunkter til både at forbedre kvaliteten (af coach professionen, uddannelsesprocessen og for sportsdeltagere) og gennemsigtigheden (af sportcoach uddannelsen). Disse to formål går hånd i hånd og griber ind i hinanden i denne proces. Nogle områder anvendes til at skabe gennemsigtighed, nogle områder har til formål at forbedre et aspekt af kvaliteten. For at forbedre gennemsigtigheden mellem landene blev der anvendt forskellige kategorier. For det første var formålet opdelt i to områder: deltagelse/fornøjelse og præstation. Grundlæggende har deltagelse i sport disse to aspekter. For det andet var kategorien kvalifikationer anvendt på de to områder for at skabe fire domæner; begyndere og fornøjelse i området deltagelse, og talentudvikling og elite i området præstation. Der ligger et aldersaspekt i denne kategorisering i forskellige domæner baseret på det faktum, at eliten er et smalt domæne associeret med de fysiske evner til at udøve sport. Uanset hvordan elite defineres (forskelligt i en national kontekst og en kontekst specifik for sport), spiller aldersaspektet en rolle. Kategoriseringen af elite medfører et aldersaspekt, der har indflydelse på de øvrige domæner baseret på præstation og deltagelse. Elite kan opfattes som et smalt domæne  (med hensyn til både alder og evner inden for sport), der er forbundet med de fysiske evner til at udøve en sport.  I relation til domænet elite er domænet talentudvikling nødt til at have nogle aldersmæssige begrænsninger. For at forbedre kvaliteten af sport for deltagere i alle domæner er det vigtigt at forbedre kvaliteten af coaching. Af den årsag, på grund af forskelle i kultur og valgfrihed for den enkelte, var der enighed om fire niveauer for ekspertise. Disse er Assistent Coach (AC), Coach (C), Senior Coach (SC) og Master Coach (MC). Derudover bør alle niveauer kunne sammenlignes på baggrund af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for at skabe gennemsigtighed, særligt op til niveauerne 3-7.  Den europæiske reference for kvalifikationer er yderligere opdelt i tre generelle områder; viden og forståelse, kognitive og praktiske kvalifikationer  samt personlige og professionelle kompetencer. Disse kategorier repræsenterer de udviklingsområder, der er nødvendige for at opnå en generel kompetence til at fungere eller arbejde inden for forskellige uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige områder. I forhold til det generelle uddannelsessystem kan niveau 3 sammenlignes med ungdomsuddannelser, niveau 6 kan sammenlignes med en bachelorgrad og niveau 7 kan sammenlignes med en mastergrad. Med denne sammenligning følger også et bestemt antal timer til at opnå det specifikke kompetenceniveau. Som foreslået af ECC er disse tal i relation til coaching niveau, AC minimum 300 timer, C minimum  600 timer, SC  minimum 2400 timer og MC endnu ikke fastlagt (se ECC Document).[1]

For at anvende de funktionelle modeller fra AEHESIS-projektet[2] indgår den europæiske referenceramme for kvalifikationer [3], arbejde udført via European Observatoire of Sports and Employment (EOSE), som fx EQF-sport[4], arbejde udført i Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (CEDEFOP)[5], og det nuværende materiale fra Danmark, Sverige og Ungarn i en refleksiv dialogproces.

• Hungarian Sports Confederation (länkar hemsida, email address kontakt)

• Danish Sports Confederation

• Swedish Sport Confederation
• Sport Confederation of the Region of Scania
• Swedish Tennis Federation
• Swedish Swimming Federation
• Swedish Floorball Federation
• Swedish Track and Field Federation*
• Swedish Soccer Federation**
• University of Växjö Sweden
• University of Malmö, Sweden

Leonardo da Vinci-projekter er inddelt i arbejdspakker med specifikke mål og resultater i relation til projektets overordnede mål. Den overordnede proces blev inddelt i tre spor. Et internationalt spor til at definere og forbedre den nationale struktur i Ungarn og Danmark, universitetet i Växjö og Malmø i Sverige deltog også i projektet. Det andet spor var et nationalt spor i Sverige, hvor alle de svenske partnere deltog for at udvikle både en sportsspecifik uddannelsesstruktur og en generel struktur for sportsuddannelser på nationalt niveau. Disse to spor kørte sideløbende med den samme fokus i hver arbejdspakke. I det tredje spor, et fælles vidensdelingsspor, mødtes alle tilstedeværende partnere i starten, i midten og i slutningen af projektet. Formålet med dette spor var at dele viden og lære af hinanden baseret på national(e) strukturer, organisering og kulturer. Den viden, der blev udviklet i løbet af projektet, blev kontinuerligt delt med alle deltagende partnere for at øge forståelsen for forskelligheder gennem hele processen i de nationale og internationale spor. For at styrke formålet deltog to partnere fra Sverige i alle arbejdspakker (se grafisk repræsentation).